Udstillingsresultater
Dirty Harry's Proud Ally har været udstillet næsten 50 gange, og indtil videre har
hun hele 15 gange været placeret som en af de 4 bedste i hendes klasse. 4 gange
som vinder, 2 gange som 2'er, 3 gange som 3'er og 6 gange som 4'er. Alene her i
2006 er hun 3 gange blevet placeret i den svære åbne
klasse. Senest på Beagle Klubbens udstilling i Næstved, hvor hun blev en flot 2'er.
Tak til Marianne Busk for flot handling.


Og på DKK's udstillinger i såvel Helsingør som i Hillerød - indtog Ally 4. pladsen
i unghundeklassen. Og denne bedrift gentog hun igen på Beagle Klubbens specialudstilling
i Køge - i forbindelse med VSS 2003 - hvor det også blev til et CK.

På udstillingen i Menstrup - indtog Dirty Harry's Proud Ally førstepladsen - idet
hun denne gang blev en flot vinder af hvalpeklassen tæver.

På udstillingen i Engesvang - markerede Kennel Dirty Harry sig også på fornem vis.
Dirty Harry's Proud Albert blev en flot vinder af babyklassen hanner. Vi takker
Karen S. Ulrich for eminent handling.

Og Dirty Harry's Proud Ally fulgte op med en lige så flot andenplads i babyklasse
tæver

På Beagle Klubbens udstilling i Gundsølille - blev Ally en flot vinder af babyklassen
tæver - hvor der var ikke mindre end 10 tilmeldte hunde i klassen.

Og dagen efter på DKK udstillingen i Ballerup - var det mor Dee Dee's tur til at
brillere. Hvor hun i en stor åben klasse - blev 1. vinder med CK. Her var Dee Dee
igen kommet i hænderne på Karen S. Ulrich - og det er virkelig en fornøjelse at
se, hvordan Karen altid formår - at få Dee Dee til at vise sit absolut bedste.

|